Nitrat i drikkevand er blevet et centralt emne i debatten om danskernes sundhed og kvaliteten af vandet fra hanen. Den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er 50 mg/L, men der er fremsat forslag om at sænke grænsen markant til 6 mg/L for at mindske risikoen for kræfttilfælde forbundet med nitrat.
Forskere vurderer dog, at en grænseværdi på 6 mg/L ikke er tilstrækkelig, hvis målet er at sikre, at drikkevand ikke bidrager til kræfttilfælde. Beregninger viser, at en lavere grænseværdi kan forebygge betydeligt flere tilfælde af tarmkræft. Ved en grænse på 6 mg/L vurderes omkring 57 tilfælde af tarmkræft årligt at kunne undgås, mens en grænse på 1,3 mg/L potentielt kan forebygge omkring 213 tilfælde om året.
Der peges samtidig på, at personer med omkring 6 mg/L nitrat i drikkevandet fortsat kan have en forhøjet risiko for tarmkræft sammenlignet med personer, der udsættes for et lavere niveau. En endnu lavere grænseværdi kan derfor give en stærkere sundhedsmæssig beskyttelse, men vil også kræve større investeringer i rensning af drikkevand.
Debatten handler derfor ikke kun om sundhed, men også om økonomi og politiske prioriteringer. En lavere grænseværdi vil være dyrere for vandværkerne at leve op til, men kan samtidig reducere antallet af kræfttilfælde og dermed potentielt spare samfundet for udgifter til behandling, tabte leveår og produktivitet.
Spørgsmålet om nitrat i drikkevand står dermed som en afvejning mellem, hvor høj en sundhedsbeskyttelse man ønsker, og hvor meget man politisk og økonomisk er villig til at investere i renere drikkevand.